OM PANUM ARKITEKTER

Panum Arkitekter projektudvikler og rådgiver om renovering, transformation og tilføjelser til bygninger og byggede miljøer.

Vi arbejder poetisk og visionært med arkitektur i bygningsskala, og søger et klart formsprog, der udtrykker sig gennem kvalificerede materiale­valg og karakterfulde detaljer, og som resulterer i en stærk atmosfære, kvalitet og identitet.

Med en bygningskunstnerisk tilgang, tager vores arbejde afsæt i traditionel byggekultur, der med en logik, anvender naturlige materialer og enkle løsninger, og som rummer svarene på mange af tidens udfordringer som genanvendelse, ressourceforbrug, kvalitet og samtidigt en helt særlig karakter.

Vores projekter udvikles gennem analyser, koncept- og idéudvikling, projektering og ikke mindst realisering, hvor de endelige aftryk afsættes i detaljerne.

En afgørende del af vores ydelser ligger i en kompetent facilitering af processen. Derfor er inddragelse og samarbejde med bygherre og brugere altid en naturlig og inspirerende del af processen. Tegnestuen lægger vægt på et højt fagligt kvalitetsniveau i en tæt dialog med bygherren og samarbejdspartnere.

Panum About Image